Forside
Arrangementer Her & Nu
Foreningen bag
- Bestyrelsen
- Formålsparagraf
- Vedtægter
- Samarbejdspartnere
- Limfjordsteatret
- Skole og Kulturhus
Nyhedsoversigt
Tidligere forestillinger
Links
Kontakt os

Snedsted skole og Kulturhus

Når Teutonerne laver kulturprojekter, er et af de problemer der skal løses, manglen på lokaler.

Det løses i første omgang med Snedsted Skole, som lægger hus til såvel fremstilling af kulisser og dragter som til skuespillere og korsangeres øveaftener vinteren igennem.

Når foråret nærmer sig rykker de, der skal bruge scenen om i Kulturhuset, som derefter i et par måneder bærer et umiskendeligt præg af teatervirksomhed.
Kulturhuset har en lang tradition for folkelighed bag sig. Huset er en gammel tyskerbarak, som  for ca. 50 år siden blev nedrevet i Midtjylland og genopført i Snedsted som idrætshus af driftige folk i Snedsted og oplandsområdet.
Huset gennemgår i disse år store forandringer, -  ja,  i virkeligheden er det måske den tredje omfattende renovering af huset, som efter i mange år at have udtjent sin pligt for sportsfolkene,  nu er på vej til at blive et værested med kulturelt aspekt, idet huset foruden at lægge lokaler til Teutonernes Rejse, stiller lokaler og funktioner ril rådighed for ungdomsklub, fritidsklub, mødelokaler og selskabslokaler.

Teutonernes Rejse skylder disse to institutioner stor tak for deres velvilje. For uden den var så store kulturprojekter i Snedsted ikke mulige.

Snedsted Hallen og Snedsted Kro lægger i et vist omfang også lokaler til foreningens aktiviteter, og disse to virksomheder skylder Teutonernes Rejse også en stor tak for et godt samarbejde.